Korsbåndsskade hos hund – operation og genoptræning

En korsbåndsskade hos hunde opstår, når korsbåndet i knæleddet bliver delvist eller helt overrevet. I langt de fleste tilfælde er det det forreste korsbånd, som rammes. Korsbåndet har en vigtig stabiliserende funktion i knæet og sikrer, at lårben og skinneben bevæger sig korrekt i forhold til hinanden. Når korsbåndet svigter, bliver knæleddet ustabilt, hvilket fører til smerter, halthed og nedsat funktion.

korsbånd hund

Korsbåndsskader er en af de mest almindelige ortopædiske lidelser hos hunde og ses både hos aktive og mindre aktive hunde. Skaden kan opstå akut i forbindelse med leg eller belastning, men udvikler sig ofte gradvist som følge af slid, svækket væv og inflammation i knæleddet. Overvægt, nedsat muskelstyrke, gentagne belastninger og fejlstillinger i bagbenene øger risikoen for korsbåndsskade.

Ubehandlet vil en korsbåndsskade næsten altid føre til artrose i knæleddet, hvilket kan give kroniske smerter og nedsat livskvalitet.

Symptomer på korsbåndsskade hos hund

Symptomer på korsbåndsskade hos hunde kan variere, men ses ofte som:

  • Halthed på et bagben – enten pludseligt eller gradvist
  • Aflastning af benet eller gang på tæer
  • Smerter ved bevægelse og berøring af knæet
  • Hævelse omkring knæleddet
  • Nedsat lyst til leg og aktivitet
  • Problemer med at rejse sig, gå på trapper eller hoppe

Mange hunde vil kompensere for skaden, hvilket kan føre til overbelastning af ryg, hofter og det modsatte bagben.

kosttilskud korsbånd

Operation af korsbånd hos hund

I mange tilfælde anbefales operation af korsbåndsskade, særligt hos mellemstore og store hunde. Ved operationen stabiliseres knæleddet, så den unormale bevægelse reduceres, og smerter samt udvikling af artrose begrænses.

Selve operationen er dog kun første skridt. For at opnå det bedst mulige resultat er genoptræning efter korsbåndsoperation helt afgørende. Vi har gode erfaringer med udredning og operation af korsbåndsskader hos hund hos Anicura Aarhus Dyrehospital

Genoptræning efter korsbåndsoperation – hvordan kan vi hjælpe

Hos Laser Til Dyr tilbyder vi specialiserede genoptræningsforløb efter korsbåndsoperation, hvor fokus er på at genopbygge styrke, stabilitet og bevægelighed i knæleddet på en skånsom og kontrolleret måde. Vi anbefaler LTD JointCare, som en del af din hunds genoptræningsforløb efter korsbåndsskade.

genoptræning korsbånd

Genoptræningen tilpasses altid den enkelte hund og vil typisk bestå af:

  • Fysioterapi og manuel behandling
  • Kontrolleret opbygning af muskelstyrke i bagben og coremuskulatur
  • Balance- og stabilitetstræning
  • Bevægelighedstræning og udstrækning
  • Vejledning i svømning og anden skånsom aktivitet
  • Laserbehandling med klasse 4-laser, som kan understøtte heling, reducere inflammation og smerter
  • PEMF-terapi, der kan bidrage til forbedret cirkulation og vævsheling
  • Et individuelt genoptræningsforløb med hjemmetræningsprogram, så hunden støttes optimalt mellem behandlingerne

Vi guider dig grundigt i, hvordan træningen tilpasses hundens helingsfase, så knæleddet ikke overbelastes, men stimuleres korrekt.

Korrekt genoptræning efter korsbåndsskade er afgørende for, at hunden genvinder optimal funktion og får de bedste forudsætninger for et aktivt og smertefrit liv. Du finder priser for genoptræning her.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomVend retur til shop
    Vores kunder siger
    11 anmeldelser